Udstillinger

Aktuelle
Kommende
Tidligere


Udstillingssteder

KunstVærket, VitaPark
Vitavej 60
8300 Odder
Find på Google map: >>>

Odder Museum
Møllevej 3-5,
8300 Odder
Find på Googel map: >>>


Aktiviteter
Oversigt over aktiviteter
Kunstture


Praktiske oplysninger
Se vores samling - galleri
Om foreningen
Bliv medlem
Vores forlag

Kontakt os
Kontakt

Links
Odder Kunstforening
Odder Museum
Vita Park
OK18


T
Retur til Odder Kunst

 

Tidligere udstillinger
  ”Skuffesager Vibeke Nørgaard Rønsbo” En udstilling på Odder Museum i samarbejde med Odder Kunst forening & samling fra 14. oktober 2016 til 19. februar 2017
Fernisering 14. oktober kl. 15. Medlemmer af Odder Kunst er velkomne
Vibeke Nørgaard Rønsbo er ikke en helt almindelig kunstner. Hun har svært ved at holder sig til ét medium, ét udtryk eller én type materialer. Hun kalder sig selv skulptør og billedkunstner, men selv denne brede betegnelse forekommer utilstrækkelig for en, der arbejder med årsforbrug af kaffefiltre og som har guldbelagt et fjeld i Norge og søsat en flaskepost i jollestørrelse. Vibekes meget forskellige projekter og virkemidler er en gennemgående optagethed af samtiden og især af dens dobbeltheder, som hun kalder tankestreger. Vibeke Nørgaard Rønsbo ønsker at bruge kunstværkerne med deres begrebsløse, æstetiske sprog til at fremme en demokratisk meningsudveksling og refleksion over, hvad vi mennesker egentlig er og vil med os selv, hinanden og vores fælles verden. At rejse eksistentielle spørgsmål om samtiden er et gennemgående træk i værkerne. Og så er hun stærkt optaget af underlige ting og sager. Alt det hun ser som spor efter levet liv. Ting, som vi bruger og efterlader og glemmer på vores vej gennem livet. Ting som kaffefiltre, brugte tuber eller gamle tasker. Vibeke indrømmer blankt, at hun har en noget nørdet trang til at samle underlige ting, som med tiden kan blive til hele samlinger. Spor af levet liv fylder meget i hendes hjerte og tanker såvel som i skufferne i hendes værksted. Særudstillingen på Odder Museum kredser netop om begrebet ”Skuffesager” både som fænomen og som materiale. Vibekes arbejdsmæssige dogme har været at aktivere skuffernes gemmer som kunst. Kan spor efter levet liv, de underlige ting, ja selv affald, indgå i det sublime og magiske kunstværk? Kan værkerne rejse spørgsmål om, hvordan erindringer opstår, og hvordan ting bliver til mindesmærker. Skuffesager er en udstilling, der undersøger forvandlings- og forundringspotentialet i de fysiske spor af levet liv.
   
”Skibet er ladet med”   ”Skibet er ladet med”
Udstilling: 14. maj – 29. maj 2016
Karina Præstegaard: Blandformer
Fernisering: lørdag d. 14. maj kl. 14 – 17
Åben: fredag – søndag kl. 14 – 17
Arrangør: Odder Kunstsamling
 

Kunstcirkel udstiller

Årets første udstilling i KunstVærket i VitaPark er noget så usædvanligt en udstilling arrangeret af ni private familier. i samarbejde med Odder Kunstsamling.
Baggrunden er, at familierne er med i en såkaldt kunstcirkel, der har eksisteret i 25 år. De vil blive fejret med udstillingen, der åbner lørdag den 9. januar kl. 14.
De ni familier kommer fra hele Østjylland og parret Marianne Blichfeldt og Niels Christensen fra Odder har været med i aller 25 år.
Ideen i kunstcirklen er at købe en række kunstværker, som skulle cirkulere et par måneder blandt cirklens medlemmer. Efter et par år skulle der der trækkes lod om, hvem der først kunne vælge et kunstværk.
Igennem årene er der blevet til omkring 100 kunstværker, der har cirkuleret i de små hjem og for de flestes vedkommende endt som en af familiernes ejendom.
Der har været et bredt udvalg af kunstværker i cirklen og en stor del af værkerne kan ses på udstillingen. Der er blandt andet værker af Michael Kvium, Christian Lemmerz, Nibna Kleivan, Bente Marie Kjeldbæk, Sven Dalsgaard, Poul Anker Beck og Ursula Reuter Christiansen.

Se mere >>>

 

"Skak og keramik" af Kirsten Jæger

PRESSEMEDDELELSE
Skak og keramik i Kunstværket, VitaPark
Kirsten Jæger udstiller 4x4 meter stort værk.
Kunsthåndværkeren Kirsten Jæger udstiller fra 21. nov. i Kunstværket i VitaPark et 4x4 meter stort værk med titlen “Sat i skak”. Kirsten Jæger har arbejdet med keramik i mere end 20 år, og bevæger sig med dette værk et skridt ud over håndværket ved at stille en række spørgsmål i forbindelse med værket.
Opstillingen i værkets skakspil er opstillingen hvor verdensmesteren Kasparov opgiver matchen mod IBMs computer Deep Blue i 1997. Det var første gang at en regerende verdensmester måtte opgive overfor en computer og kaldes af nogle et vendepunkt i forholdet mellem menneske og maskine. Fra da af overgik computerens regnekraft i praksis menneskehjernens regnekraft, men hvad betyder det så? Betyder det at maskinen er klogere end mennesket? Eller er spørgsmålet forkert stillet?
Udtrykket “Sat i skak” betyder at være truet og at have mistet nogle udveje. Er vi som samfund sat i skak og kan vi, som Kasparov, se 15 træk frem i tiden og vide hvad vi bør gøre, eller er menneskelivet netop meget mere end et skakspil der kan analyseres?
Overlader vi måske alt for mange beslutninger til analytikerne i stedet for at tage stilling til hvad der er rigtigt og forkert?
Kontakt
Email: kirsten@jaegerkeramik.dk
Web:www.jaegerkeramik.dk
Tlf
: 28973347
Værksted: VitaPark, Vitavej 54, 8300 Odder

  Mesteren og Lærlingen.

Odder Kunstsamling præsenterer i KunstVærket en retrospektiv maleri udstilling med Harry Hasager og Erik Boje.
I midten af tresserne kom Erik Boje som 15 årig i lære som maler hos Harry Hasager i værkstedet på Randlevvej i Odder i Malerfirmaet Rostbøll. En dengang større virksomhed med 5-6 svende og 2 lærlinge. Erik skulle udlæres ikke kun som bygningsmaler, men også undervises udi den kunstneriske side af faget. Han var kommet til det rettte sted, for Harry Hasager var en kendt kunstner og en kendt malermester i Odder. Harry havde på et tidspunkt valget mellem en levevej som udøvende kunstner, eller overtage firmaet Rostbøll. Han valgte det sidste, men fortsatte samtidig med kunsten. Erik blev en del af ”pakken” og om dagen malede han vægge og lofter hos folk i byen, og om aftenen fulgte han Harrys kurser i tegning og maleri. Det var før plasticmalingens tid, og han var så heldig både at lære de helt gamle malertekniske håndværk, så som at lægge bladguld på diverse møbler, at staffere og ikke mindst ådring, men også at udvikle sig som kunstner. Han tog kurser ligesom Harry på Aarhus Kunstakademi, og udstillede flere gange sammen med Harry Hasager og andre kunstnere i Odder og omegn. Han drev det lille galleri ”Kunsthuset” på Røhrtvej sammen med en kammerat, og ligesom Harry blev han efter nogle år srtillet over for valget om en kunstnerisk karriere eller en karriere med en mere fast indtægt. Erik valgte en studentereksamen, og læste til lærer. Har så siden været lærer i Aarhus kommune indtil han gik på pension, hvorefter han sammen med sin samlever er flyttet tilbage til Odder.
Sideløbende med sit arbejde som lærer, har han kunnet udfolde sin kunstneriske side. Det er blevet til en del udstillinger i Aarhus, Odder, Sverige og Tyskland.
Efter 50 år på arbejdsmarkedet har han specialiseret sig i at restaurere og dekorere antikke møbler, og satser på et fortsat kunstnerisk virke.
Udstillingen i KunstVærket viser et udsnit af billeder fra 60'erne, 70'erne og 80'erne.

Udstillingen foregår i KunstVærket, Vitavej 60, 8300 Odder, fra 10. oktober til 25. oktober. I tidsrummet er der åbent fredag til søndag kl. 14 – 17.
fernisering lørdag den 10. oktober kl. 14.
Udstillingen åbnes af skuespiller Anders Baggesen.

 

Udstilling med keramiker Buller Hermansen i Odder Museum.
I anledning af Bullers 50 år som selvstændig keramiker, og som netop har rundet de 70 år, er denne udstilling kommet i stand i samarbejde mellem Buller Hermansen, Odder Museum og Odder Kunstsamling.
Buller Hermansen er lokalt og i Danmark generelt, en højt anerkendt keramiker og kunsthåndværker.
Hun er fast repræsenteret hos Bornholms Kunstmuseum, Clay- Danmarks Keramikmuseum Middelfart, som indtil fornylig hed Grimmerhus. Endvidere hos Sønderjyllands Kunstmuseum Tønder.
I det meste af sit voksenliv har Buller boet i Dyngby ved Odder.
Udstillingen her tager hovedsageligt udgangspunkt i de arbejder der knytter sig til hendes virke her i Odder. Det meste af de udstillede genstande er fra den nyere produktion. En mindre retrospektiv afdeling vises tillige.
I forbindelse med udstillingen er der udgivet en bog som fortæller om Bullers virke og med et rigt billedmateriale tillige. Bogen er udgivet af Odder Kunstsamlings forlag og vil blive præsenteret ved ferniseringen fredag den 25. september kl. 14 – 16.

Se mere: http://www.bullerhermansen.dk/

 

 

Inka Sigel og Hans Clausen udstiller i Odder, og det overordnede formål er at vise kultur fra Det danske Mindretal i Sydslesvig

Kunstudstillingen ”Det fjerde Sprog - 2 sydslesvigere mødes” - kan ses fra 18. september til og med 4. oktober 2015 i KunstVærket, VitaPark, Vitavej 60, 8300 Odder. Fernisering samme sted 18. september kl. 17 med musikalske indslag fra Sydslesvig.

”Det fjerde Sprog”, billedsproget, er titlen på en udstillingen med to sydslesvigske kunstnere, Inka Sigel og Hans Clausen.
Inka Sigel er født i Flensborg 1967 med tilknytning til det danske mindretal i Tyskland, og hun har boet i Danmark siden 1989. Hun er medlem af Billedkunstnernes Forbund, Kunstnersammenslutning Grænselandsudstillingen ProKK, professionelle kunstnere og kunsthåndværkere i Aarhus og OK 18 i Odder. Inka Sigel er bl.a. repræsenteret på Kunstmuseet i Salo, Finland, Mark Rothko Art Centre Daugavpils, Letland, A.P. Møller Gymnasiet i Slesvig,
Sydslesvigsk Forening, Skejby Sygehus, Aarhus, Esbjerg Sygehus, Odense Sygehus
Udenrigsministeriet til diverse ambassadørboliger, Den danske ambassade i Berlin.
Inka Sigel debuterede på KE, Kunstnernes Efterårsudstilling 1994.
Maleren Hans Clausen, 64 år, er født i byen Slesvig og bor i dag i Skørring ved Mørke.
Han voksede op i den gamle bydel af Slesvig tilhørende det danske mindretal, hvor sprogene var plattysk, dansk og højtysk. Gennem barndomsbyens livlige håndværker- og arbejderkvarter fik han stærke, visuelle påvirkninger og blev meget tidligt optaget af farver og billeder.
Som 18-årig flyttede han til Danmark og gik på Aarhus Kunstakademi med lærere som Victor Glysing, Mogens Gissel og Henning Wienberg. I 1980 grundlage han eget værksted og søger her at virkeliggøre sit maleri, så det uafhængigt af tidernes skiftende genrer, smag og motiver, bevarer sin egen klarhed og styrke.
Hans Clausen har talrige udsmykninger bag sig både nord og syd for Grænsen. Han debuterede første gang på KP i 1977.

Under udstillingen kan der købes en nyudgivet antologi skrevet af forfattere fra Det danske

 

 

 

Pressemeddelelse.

Geometriske hændelser

Lene Desmentik udstiller i KunstVærket, Odder

Odder Kunstsamling præsenterer udstilling i KunstVærket med den lokale kunstner Lene Desmentik, under titlen ”Geometriske hændelser”. Lene Desmentik arbejder i det skulpturelle område med reference til installation.
I sit kunstneriske arbejde eksperimenterer hun ofte med at sammensætte klassiske materialer som hvid marmor og træ i en kombination med eksempelvis bygge materialer, plexiglas og legoklodser. Værkerne ligger et sted mellem skulptur og installation, hvori hun udforsker det transparente, med dette menes blikkets bevægelse igennem rummet og et forsøg på at udtrykke de forskellige måder vi opfatter og ser ting på. Desuden arbejder hun med hvordan sammenføjningen af forskellige materialer og elementer kan danne nye rum, der ikke kun peger på hinanden, men også skaber flere nye betydninger.
Hendes inspirationer kommer fra indtryk i hverdagen, fra kunsthistorien og forskellige film der har gjort særlig indtryk.
Lene Desmentik er uddannet fra Det kongelige danske Kunstakademi 1996 – 2002. Afbrudt et år med studier på Kunstakademiet i Trondheim i år 2000, som blev mulig gennem et stipendiat.
Hun har haft mulighed for en omfattende udstillingsvirksomhed, bl.a. med en stor skulptur ved den første Sculpture by the Sea udstilling i Aarhus i 2009. Har været repræsenteret på diverse censurerede udstillinger og mange andre steder i Danmark og udlandet.
I øjeblikket er hun formand for Aarhus kommunes Billedkunst Udvalg.

Fernisering på udstillingen i KunstVærket, VitaPark, Vitavej 60 Odder, lørdag den 30. maj kl. 14 – 17.
Udstillingen i øvrigt åben fra torsdag til søndag kl. 14 – 17, til og med søndag den 21. juni.

 

2. maj til 17. maj. I KunstVærket.
Kathrine Hvid udstiller malerier ”Konkret”.
Åbningstider offentliggøres senere.
Fernisering lørdag den 2. maj kl. 14.00 – 17.00.
Arrangør: Odder Kunstsamling.

Pressemeddelelse.

Fornuft vs. fornemmelse.
Odder Kunstsamling præsenterer i KunstVærket den lokale kunstner, Katrine Hvid, med maleri udstillingen, Fornuft vs. Fornemmelse.
Katrine Hvid er autodidakt billedkunstner, som oprindelig er uddannet cand. phil. i musikvidenskab ved Aarhus Universitet. Netop musikken, har en stor plads hos hende når hun maler, da flere af hendes værker er inspireret af musikstykker, det kan være fra klassiske værker eller eksempelvis fra Jazz.
Katrine Hvid arbejder i det abstrakte, som ofte er formelt minimalistisk i sit udtryk. Hendes billedverden bliver til ud fra det fysiske og håndgribelige i materialet og det immaterielle, som arbejdet med materialet giver tilbage. Vigtige ord i arbejdsprocessen er lydhørhed, intuition, tålmodighed og perfektion, og det er nødvendigt, at der er god tid til fordybelse.
Katrine Hvid har modtaget flere priser for sin kunst. I 2014, i forbindelse med Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus, blev hun tildelt et rejselegat, som gjorde en kunstnerisk studierejse til New York mulig. Hun har flere gange udstillet på censurerede udstillinger, hvilket blandt andet har ført med sig, at hun senere på året er inviteret med på den årlige udstilling med den lokale professionelle kunstnergruppe OK 18.

Der er fernisering, torsdag den 30 april (dagen før bededag) kl. 17.00 til 18.30.
Udstillingen er herefter åben i hver uge fra torsdag til søndag, til og med Pinsedag den 24. maj.

 

    11. april til 26. april. I KunstVærket.
Kirsten Hansen – vævning, Ellen Pedersen - vævning og Lonnie Lund – blandform.
Udstilling i Kunstværket Odder
Vitavej 6o 8300 Odder
Alsidig udstilling – vævning, maleri, blandform
Fernisering lørdag 11. april 2015 kl. 14 - 17 og
Åbningsdage: 11. og 12. april – derefter fredag, lørdag, søndag d. 17.18.19. april og 24. 25. 26. april 14 - 17
Åbningstider offentliggøres senere.
Arrangør: Kirsten Hansen, Ellen Pedersen.
    27. marts til 8. april. I KunstVærket.
Påskeudstilling. Thyge Thomassen og Bettina Winkelmann.
Fernisering fredag den 27. marts kl. 16.00.
Arrangør: Odder Kunstforening.
 

Pressemeddelelse:

Odder Kunstsamling præsenterer i marts måned i KunstVærket, en udstilling med malerier af Elin Neumann, der bor på Vilhelmsdal ved Malling.
Elin Neumann er en kendt kunstner i Odder, da hun tidligere har boet på Gyllingnæs.
Udstillingens titel ”Udenfor byen” henviser til inspiration fra naturen og steder udenfor bymiljøer.
Det karakteristiske i hendes værker er spændingsfeltet mellem lys og mørke i motiverne. Hun udviser stor indlevelse i sine malerier, ikke blot det man ser umiddelbart, men også i en større sammenhæng.

Elin Neumann er uddannet fra Designskolen Kolding og Aarhus Kunstakademi. Debutterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1985 og arbejdede i en årrække derefter som grafisk tilrettelægger indenfor design og tilsvarende i forlagsbranchen.
Underviser ved Skolen for billedkunst i Aarhus og har været gæstelærer ved det Jyske Kunstakademi og Grafisk skole i Aarhus.
Elin Neuman har gennem årene haft en omfattende udstillings virksomhed her i landet og internationalt.
I øjeblikket er hun fast repræsenteret på Modern Art Gallery i Trondheim, Norge. Har tidligere haft lignende repræsentationer i Canada, USA og Schweiz.

I forbindelse med udstillingen i Odder og Elin Neumanns 60 års fødselsdag for nylig, har Odder Kunstsamlings Forlag udgivet bogen ”Udenfor Byen”.

Fernisering på udstillingen i KunstVærket i VitaPark, Vitavej 60, Lørdag den 28. februar kl. 14 – 17.
Udstillingen åben herefter, torsdag til søndag kl. 14 – 17, indtil 22 marts.

Venlig hilsen
Ejnar Korsgaard
Odder Kunstsamling

     
 

”Opbygninger” - Mikael Jackson

Udstilling i KunstVærket, 10. januar til 25. januar 2015
Åben torsdag til søndag kl. 14. - 17

Fernisering lørdag den 10. januar kl. 14. Kunstneren vil være til stede

KunstVærket, Vitavej 60, VitaPark, 8300 Odder

Pressemeddelelse:
Ang. udstilling af Mikael Jackson i KunstVærket, VitaPark Odder.

Opbygninger.
Keramikeren Mikael Jackson, er januar måneds udstiller i KunstVærket, arrangeret af Odder Kunstsamling. Under titlen Opbygninger, vil han vise sine helt specielle konstruktioner og opbygninger, lavet i keramik og porcelæn.
Mikael Jacksons skulpturer er på den ene side stramme, logiske, disciplinerede og matematiske. På den anden, ofte vildtvoksende, legende og skrøbelige. Denne dobbelthed gør værkerne interessante. Det kræver sin kunsthåndværker at gabe over så vidtspændende et undersøgelsesfelt, men Mikael Jackson får det til at se forbavsende let ud. Han formår at åbne op for det stramt formelle, så billedskabende poesi og fortællende associationer kommer frem. Det originale i frembringelsen af skulpturerne er, at det alene sker i måden, hvorpå hans systemer vendes og drejes.
Mikael Jackson, der er født og opvokset i Odder, er uddannet på Royal College of Art i London i 2008. Han begyndte sin uddannelse på Designskolen i Kolding, samt et studieår på Konstfack i Stockholm.
I 2013, modtog Mikael Jackson et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Har udstillet i Danmark og i udlandet. Blandt andet på flere censurerede udstillinger. Han har værksted i København, hvor han også underviser i keramik.
Har undervist i nogle år på Odder Højskole.

Der er fernisering på udstillingen i KunstVærket, Vitavej 60, lørdag den 10 januar kl. 14. Kunstneren vil være til stede.
Udstillingen i øvrigt åben torsdag til søndag kl. 14 til 17, til og med den 25. januar.


Med venlig hilsen
Ejnar Korsgaard

     
 

MALERIER & TUSCH
6. DEC. – 21. DEC., TOR. – SØN. KL. 14 – 17

”Kunstværket” Vita Park, 8300 Odder

Arr. Odder Kunstsamling

Du / I inviteres hermed til fernisering på min udstilling i Vita Park – indkørsel fra Asylgade – lørdag, den 6. december kl. 14.

Pressemeddelelse.
Natur, abstraktion og konstruktion i Kunstværket.
Odder Kunstsamlings december udstilling, består af tegnede og malede billeder af
den lokale kunstner Torben Rosleff. Udstillingen viser et udvalg af de seneste tre års frembringelser.
Kendere af Torben Rosleffs billeder udtaler ofte, at det han laver er meget forskelligt fra tidligere. Til dette siger han selv, at trods et helt livs erfaring med kunsten, har han ikke fundet et bestemt udtryk, men søger hele tiden efter nye ideer og former.
Denne udstilling viser netop træk fra forskelligheden, men også en rød tråd i hans kunstneriske vej. Gennem naturskildringer, over abstraktioner og til selvstændige
konstruktions former. Ved at tage udgangspunkt i det der er, naturen, som repræsenterer det historiske fundament, over abstraktionen som i sin art er det filosofisk fabulerende og herpå til konstruktionen, der viser hen til trangen hos
mennesket der søger efter det individuelt personlige.
Torben Rosleffs kunstneriske uddannelse, stammer fra kunstneriske fag i seminarie tiden og såkaldte superkurser senere. Han var gennem mange år lærer på
Skovbakkeskolen, hvor han især med stor glæde underviste i historie og kunst.
Torben Rosleff har udstillet i mange sammenhænge, blandt andet på censurerede udstillinger.
Der er fernisering lørdag den 6. december kl. 14 i Kunstværket. Udstillingen fortsætter til og med søndag den 21. december.
Åbningstider hos Kunstværket i VitaPark, Vitavej 60, er torsdag til søndag kl. 14 til 17.
Med venlig hilsen,
Ejnar Korsgaard
Odder Kunstsamling

Se mere: www.torbenrosleff.dk

     
 

Pressemeddelelse fra Odder Kunstsamling
Yderligere oplysninger ved formanden:
Jon Bahl
Tlf. 8654 1878 / 2090 3418

Udstilling i KunstVærket
Kunstneren Poul Jepsen, Højbjerg, der har atelier på Bakdalgaard ved Odder, arrangerer en retrospektiv udstilling i november i samarbejde med Odder Kunstsamling i KunstVærket, VitaPark, Vitavej 62, 8300 Odder.
Der er fernisering 31. oktober kl. 17, og udstillingen vil derefter være åben på torsdage, fredage, lørdage og søndage til og med 23. november mellem kl. 14 og 17.
I forbindelse med ferniseringen udgiver Odder Kunstsamling bogen ”Poul Jepsen, skulptur m.m.” Medlemmer af Odder Kunstforening og Odder Kunstsamling har gratis adgang, for øvrige er entreen 20 kr.

Poul Jepsen, født 1954, er uddannet på Aarhus Kunstakademi og fik sin debut på KP, Kunstnernes Påskeudstilling 1983. Han har bl.a. udsmykket Odder bibliotek, Ørtinghjemmet, Odder svømmehal og Virupskolen.
Kunstneren arbejder med skulpturer i brændt ler, gips, beton, træ og bronze, og skulpturerne er organiske, delvist naturalistiske og ofte stiliserede menneskefigurer eller abstraktioner over kropsdele. De nyeste er abstrakte i alle materialer og eksisterende brugsting.

 Poul Jepsen arbejder også periodevis som teatertekniker for Bl.a. Hans Rønne i ”Teatret", i "Svalegangen" i Århus samt Teater "Rio Rose" i København.
Han trives godt med både ”fællesskabet og enegangen” hen mod et kunstnerisk mål. De to arbejdsformer supplerer hinanden godt.
I forbindelse med udstillingen udgiver Odder Kunstsamling en bog om Poul Jepsen.

Blandt hans seneste udstillinger kan nævnes:
Den censurerede udstilling "Nordkraft" Aalborg  2012,
Galleri "Damp",  København  2012,
  Fællesudstilling med OK 18  i Salo  i Finland  2012,
"Ulogik og paradoks" med Gruppe 38,  Aarhus 2013,
"Tingenes tilstand"  Bakdalgaard  2013 og
"5 dage 5 kunstnere" på Bakdalgaard 2014.
Læs evt. mere på www.pouljepsen.com, hvorfra der kan downloades billeder til brug for journalistisk omtale i forbindelse med udstillingen i KunstVærket i VitaPark, Vitavej 62, 8300 Odder.

     


Bodil Nielsen, Uden titel. 21 x 29 cm, akryl på lærred, 2014.


Mette Skriver, Fad

 

Bodil Nielsen & Mette Skriver

Billedkunstneren Bodil Nielsen, København, der har rødder i Odder og i 2013 modtog Eckersberg Medaillen, udstiller sammen med billedkunstner Mette Skriver, Aarhus, i KunstVærket, VitaPark.

Fernisering fredag 19. september kl. 16 med åbning ved borgmester Uffe Jensen (V). Desuden medvirker koret Odder Kantori.

Udstillingen er derefter åben lørdag 20. september samt på efterfølgende torsdage, fredage, lørdage og søndage til og med 17. oktober, alle dage mellem kl. 14 og 17.

Entré 20 kr. Dog gratis for medlemmer af Odder Kunstforening og Odder Kunstsamling.
Bestyrelsen for Odder Kunstsamling

     
 

Bille Engelund Zieler

På Odder Kunstforenings sommerudstilling vises kunstværker af nogle af det 20. århundredes allerstørste malerne, Ejler Bille, Svend Engelund og Mogens Zieler, der alle havde tilknytning til Odder.
Udstillingen præsenteres i KunstVærket, Vitavej 60, Odder, fredag 4. juli kl. 14.
Udstillingen kan ses alle dage mellem kl. 14 og 17 til og med 27. juli.
Entré 20 kr., dog gratis for medlemmer af Odder Kunstforening og Odder Kunstsamling.

Se pressemeddeelse >>>

     
 

Faranak Sohi - "Det usynlige slør"
15. november - 23. februar 2014

Faranak Sohi, iransk kunstner bosiddende i Danmark siden 1984, arbejder konceptuelt
med forskellige medier. Hun drives af en stærk indre nødvendighed, der dels er opstået
som følge af hendes personlige historie med baggrund i Iran og af de omstændigheder
og forhold, der har præget hendes liv, siden hun ankom til Danmark.

     
 

Bjarne og Lis Alma Nielsen udstiller
KunstVærket, Vitapark Odder

Bajrne og Lis Alma Nielsen udstiller.
Fernisering den 1. marts kl. 14.00 til 17.00.

Udstillingen slutter den 6. april 2014

Åbningstider:
torsdage, fredage, lørdage og søndage
fra kl. 14.00 til kl. 17.00

     
 

OK18
16. august - 15. september 2014
KunstVærket, Vitapark Odder

Den lokale kunstnersammenslutning afholder udstilling i Kunstværket, Vitaparken. Udstillingen kan ses fra 16. august til 15. september 2014.

Åbningstider:
torsdage, fredage, lørdage og søndage
fra kl. 14.00 til kl. 17.00

     
  Karen Munk
Den 28. marts - 20. maj 2013
     
 

Finn Have
Efterår 2012

     
  Mogens Gissel retrospektiv
Forår/sommer 2012

 

   
  Per Kirkeby, Aage Bertelsen og
Johannes Achton Friis

Den 25. november 2011 - 9. april 2012
     

 

Else Elisabeth Andersen
Den 3. september - den 13. november 2011

 

   

 

Bjarne Nilsen
Den 16. maj - 29. august 2011

 

   
Jane Muus

Jane Muus
Den 12. juni - 7. september 2010

     

 

 

Unge kunstnere: Jens-Rune Gissel
Camilla Aasager og Lene Rosenberg.
Den 13. september, til jul 2010:

   
   

Mit bedste billede 1 og 2
Den 23. januar - den 21. marts 2010
Medlemudstilling "Mit bedste billede 1"
og den 27. marts - den 30. maj 2010
medlemsudstilling "Mit bedste billede 2"


Mogens_Ziegler  

Mogens Ziegler
den 5. september - 1. december 2009